STØRRELSESGUIDE FOR RINGSTØRRELSER
Guide til ringstørrelse for kvinder og mænd
Klik her og se hvordan du finder din ringstørrelse.
Det måske allervigtigste, når du køber fingerringe online og derfor ikke har mulighed for at prøve dem først, er, at du kender din ringstørrelse. Hos IX STUDIOS har du naturligvis mulighed for at ombytte din ring, hvis den ikke passer. Men det er nu alligevel rart at ramme den rigtige ringstørrelse i første forsøg, så du kan sætte din nye ring på fingeren og begynde at bruge den med det samme.
Her finder du forskellige metoder til at finde din ringstørrelse. Har du mulighed for det, er det altid en god ide at benytte mere end én metode for at være helt sikker på, at du har ramt den rigtige.
Hvordan læser man ringstørrelsen?
Ringstørrelser til både mænd og kvinder består af et enkelt tal og kan derfor være lidt svære at afkode. For hvad dækker tallet over? I virkeligheden er det heldigvis ikke så kompliceret, for tallet angiver ringens indre omkreds i mm og skal svare til omkredsen på din finger. Er din finger 56 mm i omkreds, skal du derfor bruge en ring i størrelse 56.
Reglen gælder for langt de fleste ringe i standardbredde, som er 3-5 mm. Du skal dog være opmærksom på, at meget smalle ringe kan kræve en lidt mindre størrelse end normalt for at blive siddende på fingeren, mens det kan være nødvendigt at gå en størrelse op med meget brede ringe.
Hvordan finder man sin ringstørrelse?
De fleste af os har godt styr på vores skostørrelser og tøjstørrelser, men mange kender ikke deres ringstørrelse. Vores ringe fås i flere forskellige størrelser, så du kan bære dem lige netop på den finger, du ønsker. Som udgangspunkt er standardstørrelser.
48-58 til kvinder og 58-66 til mænd. Dog afhænger størrelsen af, hvilken finger du ønsker at bære ringen på; om du er til det klassiske look, eller om du ønsker at være mere vovet i din udsmykning ved valg af finger.
Hvis du følger vores tips nedenfor, finder du let den rigtige ringstørrelse. Husk, at du hverken må have for kolde eller for varme fingre, når du skal nå frem til det mest nøjagtige resultat.
Print-selv-guide
En af de nemmeste måder at finde din ringstørrelse på er at printe vores størrelsesguide (100% skalering). Placer en ring du passer på papiret, så den matcher en af cirklerne. Du kan nu se din ringstørrelse i midten af cirklen.
Sådan finder du ringstørrelsen ved at måle en af dine ringe
Den letteste måde at finde den rigtige størrelse ring på er at måle en ring, du har i forvejen, og som passer dig godt. Denne metode er også den smarteste, hvis du skal købe en ring i gave, uden at modtageren ved det – find en af hans eller hendes ringe og mål den, så er du næsten sikker på succes.
Størrelsen på ringe er som regel angivet som ringens indvendige omkreds i millimeter. Den er dog lidt svær at måle, og derfor anbefaler vi, at du i stedet måler den indvendige diameter på en af de ringe, du har i forvejen. Det kan du let gøre med en lineal eller et målebånd.
Når du har diameteren, kan du i vores skema hurtigt se, hvilken ringstørrelse den svarer til.
Diameter mm | Størrelse |
13,4 mm |
Str. 42 |
14,0 mm |
Str. 44 |
14,5 mm |
Str. 46 |
15,3 mm |
Str. 48 |
15,9 mm |
Str. 50 |
16,5 mm |
Str. 52 |
17,2 mm | Str. 54 |
17,8 mm | Str. 56 |
18,5 mm | Str. 58 |
19,2 mm | Str. 60 |
19,8 mm | Str. 62 |
20,4 mm | Str. 64 |
21,0 mm | Str. 66 |
Sådan finder du ringstørrelsen ved at måle din finger
Denne metode kræver lidt mere arbejde og udstyr end de to andre metoder, men er nyttig, hvis du ikke lige har en fingerring på hånden, du kan måle efter.
Du skal bruge: en lineal, en saks, en blyant og et stykke papir.
- Klip en papirstrimmel, der er mindst 10 cm lang og har en bredde, som matcher den ring, du tænker på at købe (de fleste ringe er 5 mm).
- Sæt papirstrimlen rundt om den valgte finger og tegn en streg, der hvor strimlen overlapper.
- Læg papirstrimlen på bordet og mål med linealen, hvor mange mm der er fra papirstrimlens ende til stregen, som du lige har sat.
- Nu har du din ringstørrelse.
Har du brug for vores hjælp?
Hvis det skulle ske, at din ringstørrelse ikke er i vores udvalg, er du velkommen til at kontakte os på hello@ixstudioscph.com for hjælp og mere information.
Vi er også klar på livechatten, hvis du har brug for yderligere assistance.