Recently viewed

Sådan finder du det perfekte smykke til din mor

Det kan være udfordrende at købe gaver til andre, fordi du skal forsøge at ramme deres stil og ikke din egen. Men lige når det gælder din mor, er det måske lidt lettere. Det kan være, at du allerede har en god fornemmelse af hendes smag eller endda har givet hende smykker før. Og hvis ikke, kan du tage et kig på de smykker, hun allerede går med.


For at finde det perfekte smykke til din mor, kan du overveje følgende:

Et godt sted at starte er at se på, om din mor foretrækker guld- eller sølvsmykker. Nogle blander dem, men mange af os har en forkærlighed for det ene eller det andet materiale.

Overvej herefter, om der er en bestemt type smykker, hun ofte går med. Har hun altid øreringe i ørerne, eller er hun mere til armbånd? Måske elsker hun fingerringe eller har altid en fin kæde om halsen?

Se til sidst på udtrykket i din mors smykker. Er de helt enkle og spinkle, eller er hun vild med statement smykker, der godt må “larme” lidt i udtrykket?


Når du har gjort dig nogle tanker om, hvilken type smykke og hvilket design du kunne tænke dig til din mor, er du klar til næste punkt: at finde den rigtige størrelse.

Hvilken størrelse skal smykket til mors dag være?


Nogle typer smykker fritager dig helt for bekymringen om at finde den rigtige størrelse; det gælder for eksempel et sæt øreringe. Derfor er det også en af de lette typer smykker at købe i gave. Det samme gælder for et vedhæng til en halskæde – her kan du for eksempel gå efter et enkelt vedhæng med et “M” for mor. Selve halskæden er heller ikke så svær at vælge i den rigtige størrelse, fordi din mor sandsynligvis vil kunne passe dem alle – det handler mere om, hvor lang hun godt kan lide kæden. Du kan læse mere i vores størrelsesguide for halskæder, hvis du er i tvivl om, hvordan de forskellige længder sidder om halsen.
Vil du give din mor et armbånd eller en fingerring til mors dag, skal du have styr på størrelsen først. Du kan selvfølgelig spørge din mor – men hvis du ikke vil ødelægge overraskelsen, kan du måske få fat i et armbånd og måle, hvor langt det er. Det samme gælder for fingerringene, som bare ikke er helt så ligetil at måle. Bruger du vores guide til ringstørrelse, kan det dog godt lade sig gøre.

Få indgraveret et smykke til mors dag

Vil du gøre smykket til mors dag helt unikt og personligt, kan du vælge at få det graveret. Her kan alt faktisk lade sig gøre, idet du blot skal uploade det billede til os, du gerne vil have indgraveret. Det kan være alt fra en lille tekst til en tegning eller et symbol. Det vigtigste er, at det er noget, din mor vil blive glad for. Mange forskellige smykker egner sig til indgravering, men måske især vores signetringe og forskellige vedhæng til halskæder. Du kan også selv vælge, om du vil have dine smykker indgraveret på forsiden som et synligt statement eller på bagsiden som en hilsen kun til din mor og ingen andre.

Giv smykker til mors dag med god samvittighed

Hos IX Studios skaber vi smykker, der holder. Det gælder, både når vi taler om materialer og om design. Vores mål er at skabe smykker med personlighed, som du har lyst til at bære igen og igen, og som ikke ligger under for tidens trends og modens luner.
Samtidig tager vi ansvar ved kun at bruge genanvendte materialer. Alle vores smykker er skabt af genanvendt 925 sterlingsølv og genanvendt 22 karat guld. Vi udvinder derfor ingen nye materialer til vores smykkeproduktion – vi mener nemlig, at der allerede findes nok gode materialer i verden, som vi kan udnytte til at skabe smykker, der har både mening og belaster jordens ressourcer mindst mulig



Find det perfekte smykke til mors dag hos IX Studios

Vi håber, at du kan finde den helt rigtige gave til mors dag her på siden. Har du brug for hjælp til at vælge – eller har du spørgsmål til nogle af vores smykker – er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Send os en mail på hello@ixstudioscph.com, ring på 31 53 37 10 eller skriv til os i livechatten. Vi glæder os til at hjælpe dig.